NyhederArrangementerKundecasesOm osMedarbejdereKontakt

14. juni 2022

Er du opmærksom på reglerne omkring brændeovne?

Vigtig detalje ved ejerskifte
For at begrænse forureningen fra ældre brændeovne og pejseindsatser er der indført en bekendtgørelse der skal sikre udskiftning eller nedlæggelse af ældre anlæg. Hovedreglen er at alle brændeovne/pejseindsatser, der er produceret før 1. januar 2003, skal udskiftes eller nedlægges.
Der er dog følgende undtagelser til reglen:
Antikke brændeovne produceret før 1920
Brændekedler
Brændeovne og pejseindsatse i fredede bygninger
Brændekomfurer opbygget på stedet
Indmurede pejseindsatse, hvor udskiftning eller nedlæggelse kræver så omfattende konstruktions- og/eller bygningsmæssige ændringer, at det nødvendiggør en betydelig indsats fra bygningshåndværkere og deraf følgende omkostninger for erhververen (over kr. 20.000)
Halmfyr
Kakkelovne
Masseovne
Pillefyr/pilleovne
Åbne pejse
Flg. ejerskifter er ikke omfattet af kravet om udskiftning/nedlæggelse:
Ejerskifte i forbindelse med hensidden i uskiftet bo
Ejerskifte i forbindelse med salg til ægtefælle eller samlever ved forholdets ophør
Ejerskifte i forbindelse med salg til tinglyst medejer
Ejerskifte i forbindelse med kolonihavehuse eller andelsboliger
Ejerskifte, hvor erhververen er en juridisk person

Brændeovne/pejseindsatse produceret før din 1. januar 2003:

Har man via skødet indberettet, at ejendommen indeholder en eller flere brændeovne/pejseindsatse, der er produceret før den 1. januar 2003, har køber herefter 12 måneder fra overtagelsesdagen til at udskifte eller nedlægge brændeovnen/pejseindsatsen. Såfremt skødet (undtagelsesvist) tinglyses efter overtagelsesdagen, kan de 12 måneder regnes fra tinglysningstidspunktet.

Når brændeovnen/pejseindsatsen er udskiftet eller nedlagt, skal der samtidig ske digital indberetning heraf til Miljøstyrelsen. Har man via skødet indberettet, at ejendommen indeholder en eller flere brændeovne/pejseindsatse, der er produceret den 1. januar 2003 eller senere, har køber herefter 6 måneder fra overtagelsesdagen til at indsende dokumentation for produktionsåret til Miljøstyrelsen. Kender du ikke produktionsåret kan skorstensfejeren hjælpe dig.

Brændeovne/pejseindsatse produceret efter din 1. januar 2003:

Hvis boligen indeholder en brændeovn fra efter 1. januar 2003, skal du som ny boligejer dokumentere brændeovnens alder. Det kan du gøre ved at indsende:
en prøvningsattest eller
dokumentation for svanemærkning eller
en underskrevet erklæring om vurdering af produktionsåret fra skorstensfejeren eller en anden fagperson eller
en såkaldt overensstemmelses vurdering
Dokumentationen skal indsendes inden for 6 måneder efter, du har overtaget boligen. Dokumentationen skal sendes til Miljøstyrelsen via brevet, du modtager med Digital Post kort efter tinglysningen.
Hvad sker der, hvis du ikke overholder reglerne i ejerskifteordningen?
Konsekvensen afhænger af, om der er tale om manglende indberetning af oplysninger eller om manglende udskiftning/skrotning inden for tidsfristen.

Det er Miljøstyrelsen, der fører tilsyn. Miljøstyrelsen vil i første omgang indskærpe, at du skal leve op til kravene om indberetning af oplysninger om brændeovnen inden for 12 måneder efter overtagelse af boligen. Derefter kan Miljøstyrelsen pålægge dig ugentlige administrative tvangsbøder.
Har du spørgsmål vedrørende ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte os.

MICHAEL KAMPP MORTENSEN

Salg & Vurdering, Fjordland Mægler

Erhvervsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
mail@fjordland.dk
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram