NyhederArrangementerKundecasesOm osMedarbejdereKontakt

HAR DU MEDARBEJDERE DER BETALER HUSLEJE ELLER HAR FRI BOLIG?

HVORDAN FASTSÆTTES HUSLEJEN FOR DIN MEDARBEJDER?

HVORDAN FASTSÆTTES HUSLEJEN FOR DIN MEDARBEJDER?

Markedsværdien er den værdi, som medarbejderen skal betale ved leje af boligen. Hvis arbejdsgiver selv ejer boligen, kan det være vanskeligt at fastsætte markedsværdien, men det er arbejdsgivers opgave at finde ud af, hvad en tilsvarende bolig udlejes til i samme område. Hvis arbejdsgiver lejer boligen, der stilles til rådighed, er det noget nemmere at fastsætte lejen, da markedslejen vil være det samme beløb, som arbejdsgiver rent faktisk betaler i leje til udlejer. Hvis der er flere medarbejdere, der bor sammen, så er det værelsesudlejning – det skal fremgå af lejekontrakten, at det er et værelse, man lejer og ikke hele boligen. Forbrug må ikke være inkluderet i markedslejen, forbruget skal betales og beskattes særskilt.

HVILKEN TYPE INDKOMST ER FRI BOLIG?

Værdi af fri bolig er B-indkomst hos medarbejderen og derfor skal medarbejderen selv angive beløbet på forskudsopgørelsen/selvangivelsen. Det er en fordel at angive det på forskudsopgørelsen, da man dermed kan undgå en mulig restskat. Selvom det er B-indkomst for medarbejderen, har arbejdsgiver pligt til at indberette værdien af den frie bolig til SKAT. Hvis arbejdsgiver også betaler for el, varme mv., skal medarbejderen også beskattes af denne værdi.

NEDSLAG I MARKEDSVÆRDIEN

Det er fortsat muligt at reducere markedsværdien med 10 pct. nedslag, hvis medarbejderen har fraflytningspligt grundet ansættelsesforholdets ophør mv. Her opfordrer vi til at der laves en særskilt lejeaftale hvor pligten til at fraflytte fremgår.

TJENESTEBOLIG

Der gælder andre beskatningsregler hvis der er tale om tjenestebolig. Tjenestebolig er hvis medarbejderen både har beboelses- og fraflytningspligt.

Hvis der er tale om tjenestebolig, kan markedslejen nedsættes med 30 % (kræver at der er både beboelses- og fraflytningspligt), lejen må maks. udgøre 15 % af medarbejderens pengeløn, dog minimum 2.000 kr.
Har du brug for hjælp til at beregne hvor meget din medarbejdere skal beskattes af, eller til at indberette til skat, så kontakt os
Kontakt

Erhvervsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
mail@fjordland.dk
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram