NyhederArrangementerKundecasesOm osMedarbejdereKontakt

Ægteskaber og særeje

I de fleste ægteskaber er der delingsformue/formuefællesskab og det betyder, at parterne ved skilsmisse og død skal dele deres formue med deres ægtefælle.

Såfremt ægtefællerne har aftalt særeje ved oprettelse af ægtepagt, skal der ikke ske deling af særmidler ved separation og skilsmisse. Ved dødsfald indgår afdødes særeje i boets formue og fordeles mellem arvingerne efter arveloven eller et af de afdøde oprettet testamente.

Særeje oprettes typisk som kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje. Kombinationssæreje er hvor effekter i nogle situationer skal være skilsmissesæreje og i andre situationer fuldstændigt særeje for længstlevende. Såfremt der er aftalt skilsmissesæreje er det kun i forbindelse med separation eller skilsmisse at partens skilsmissesæreje bliver til fuldstændigt særeje og holdes udenfor deling. Ved den ene parts død vil afdødes skilsmissesæreje blive til delingsformue og indgå i afdødes bodel.

Ved aftale om fuldstændigt særeje skal der ske skifte af særejemidlerne i forbindelse med dødsfald. Længstlevende ægtefælle kan ikke sidde i udskiftet bo med afdødes særejemidler.
Gift

Særeje i arv

Særeje mellem ægtefæller skal oprettes ved en ægtepagt. Ægtepagten er gyldig når den er underskrevet og tinglyst i personbogen ved Tinglysningsretten i Holstebro.

Særeje kan også blive stiftet via 3. mands bestemmelse herom ved arv eller gave, ved at arvelader bestemmer i sit testamente, at arven skal være særeje for arvingen eller, at en gavegiver ved gavebrev bestemmer, at gaven skal være særeje for gavemodtageren.

Det er muligt at begrænse særejet til bestemte ting eller til et beløb, en brøkdel af bestemte ting, eller til en bestemt sumværdi af en genstand, f.eks. de første 400.000 kr. af friværdien i en fast ejendom. Man kan også bestemme, at det der træder i stedet for anførte effekter, faste ejendomme og beløb skal være særeje.

SIKRING AF VIRKSOMHEDEN

Såfremt du driver selvstændig virksomhed, er det vigtigt, at du overvejer om din virksomhed helt eller delvist skal være særeje. Du skal tænke på, at din virksomhed ikke kun er en sædvanlig arbejdsplads, men et arbejde du gerne skulle have i mange år og som sikrer dig en fremtidig indtægt.

LÆS MERE

SIKRING AF FORMUEN, HVOR ÆGTEFÆLLEN HAR GÆLD

Hvis din ægtefælle har gæld, så er det vigtigt at I overvejer, om din formue skal sikres ved oprettelse af ægtepagt om særeje, da udgangspunktet er, at din formue skal deles ved skilsmisse og død. Du kan læse mere om hvordan det forholder sig, når din ægtefælle har gæld her.
LÆS MERE

ARV I SUCCESSIONSRÆKKEFØLGE

Bag disse kryptiske begreber gemmer der sig faktisk nogle muligheder, der er interessante for mange.

Arveloven giver mulighed for, at man ved testamente indsætter en arving til at arve i første række, og samtidig bestemmer, hvad der skal ske med arven, når den første arving dør.
LÆS MERE

SÆREJE FOR LIVSARVINGER, HVAD SKAL JEG VÆLGE?

Hvis du ønsker at sikre dine børns arv ved deres eventuelle skilsmisse, så kan du træffe bestemmelse om at dine børns arv skal være særeje. Enten fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje. Du kan læse mere om de forskellige muligheder, ved at klikke "læs mere"
LÆS MERE

Erhvervsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
mail@fjordland.dk
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram