NyhederArrangementerKundecasesOm osMedarbejdereKontakt

Budget - et strategisk værktøj

Ønsker du at få et overblik over din virksomheds udvikling? Så kan du bruge budgettet som et strategisk værktøj. Budgettet giver dig et overblik, både i form af muligheder og målsætninger. Hos Erhvervspartner Fjordland arbejder vi med både kortsigtet og langsigtet budgettering, alt efter hvilket formål budgettet skal opfylde.

Styringsværktøj skaber direkte værdi

Værdien af budgettet som styringsværktøj har du i høj grad selv indflydelse på, men vi bruger gerne vores store faglige viden til at hjælpe dig, så du opnår størst muligt udbytte af budgettet. Budgettet kan give dig overblik over virksomhedens likviditetsudvikling på kassekreditten måned for måned, det betyder, at du dermed også kan bruge det som styringsværktøj. Når du kigger på dine kreditgivere og øvrige samarbejdspartnere, har aktiv likviditetsstyring stor betydning. Vores erfaring viser, at en god og aktiv likviditetsstyring kan være årsag til, at dine samarbejdspartnere giver dig nogle positive point.

Budgetopfølgning

Vi anbefaler dig løbende at følge op på budgettet, da et budget ikke bør stå alene. Få lavet løbende budgetopfølgninger på måneds- eller kvartalsbasis, så du hele tiden ved, om du følger budgettet eller ej, både i forhold til det forventede resultat og i forhold til den forventede likviditet. På den måde har du også mulighed for at gribe ind undervejs, hvis de realiserede tal afviger negativt fra budgettet. Uden løbende budgetopfølgninger ved du først, hvor din virksomheds resultat lander, når du har udarbejdet regnskab for virksomheden, og på det tidspunkt har du ikke mulighed for at ændre resultatet i virksomheden. Derfor giver det rigtig god mening at bruge virksomhedens budget aktivt hen over året.

Likviditetsudvikling og forventet resultat i året

I løbet af budgetåret kan forudsætningerne ændre sig, og i forbindelse med opfølgningen på budgettet kan der indarbejdes nye retninger for de resterende måneder, således at du hele tiden ved, hvordan likviditeten og resultatet udvikler sig. Det er vores erfaring, at løbende budgetopfølgning er et rigtigt stærkt værktøj. Med det har du mulighed for at være foran og være aktiv overfor dine kreditgivere, hvis udviklingen viser, at der er behov for yderligere likviditet.

Få den bedste rådgivning til dit budget og til budgetopfølgning

RING PÅ 9615 3000

Etableringsbudget

Et gennemarbejdet etableringsbudget er meget vigtigt, når du står og skal starte virksomhed op. Det giver dig et godt opstartsgrundlag, som du kan fremvise og bruge overfor dine kreditgivere. Etableringsbudgettet er med til at sikre dig, at du får startet en virksomhed op, som også har en sund indtjening fremadrettet, for det er ikke nok med drømmen om egen virksomhed eller den gode ide.

Hos Erhvervspartner Fjordland hjælper vi dig gerne med at få udarbejdet et sikkert og godt etableringsbudget, og vi hjælper dig gennem etableringsfasen med alle de ting, det er nødvendigt, der bliver taget hånd om.

Investeringsbudget

Går du med drømmen om en udvidelse af din virksomhed? Er investeringen i en udvidelse lønsom, og hvad er afkastet af investeringen? Det er noget af det, vi hjælper dig med at have fokus på, når der laves investeringsbudget. På samme tid kan vi også være med til at rådgive dig om, hvorvidt investeringen er en god ide. Der er ikke nogen begrænsning på investeringens størrelse, det kan være alt fra en mindre maskine til en større tilbygning/udvidelse af din virksomhed, men uanset størrelse er det vigtigt at undersøge, om dine forventninger også svarer til afkastet og hermed også merindtjeningen for virksomheden.

Vores mange års erfaringer fortæller os, at det er vigtigt at vise kreditgiverne, hvad der er afkastet af din investering, og hvad tilbagebetalingstiden er.

Erhvervsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
mail@fjordland.dk
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram