NyhederArrangementerKundecasesOm osMedarbejdereKontakt

Iværksætterselskab IVS

Iværksætterselskaber af afskaffet. Skal dit IVS overleve eller lukkes?

Har du et IVS, så skal du nu tage stilling til, hvorvidt selskabet skal omregistreres til et anpartsselskab (ApS) eller lukkes.

Selskabsformen iværksætterselskab (IVS) er afskaffet pr. 15. april 2019. Eksisterende IVS’er skal omregistreres eller lukkes, og det er ikke længere muligt at oprette nye IVS’er.

Skal iværksætterselskabet overleve, så skal det omregistreres til et anpartsselskab, hvilket kræver en minimumskapital på 40.000 kr., der er den nye mindstegrænse for selskabskapitalen i et anpartsselskab (ApS). Dermed vil selskabet selskabsretligt skulle lave en kapitalforhøjelse af selskabskapitalen. Har selskabet opbygget en højere egenkapital end selskabskapitalen, kan merværdien i visse situationer bruges til at forhøje selskabskapitalen. Har selskabet ikke tilstrækkelig med egenkapital, så kan forhøjelsen foretages kontant, via apportindskud eller via en gældskonvertering. Så ejerne kan blive tvunget til at finde nye penge til at forhøje kapitalen. Der er en række formalia omkring bl.a. generalforsamling, vedtægter og revisorerklæring, der skal opfyldes i forbindelse med en omregistrering og kapitalforhøjelse, så der vil jeg anbefale, at man søger sagkyndig bistand.

Tre modeller for lukning af et selskab

Bliver selskabet ikke omregistreret, så skal det lukkes. Her er 3 modeller for en lukning. Er selskabet solvent, hvilket reelt betyder, der er en positiv egenkapital (værdierne/aktiverne er større end gælden/passiverne), så kan selskabet lukkes via en betalingserklæring eller en frivillig likvidation. Hvilken af disse to modeller, du bør vælge, afhænger af hæftelsesrisikoen. Proceduren for nedlukningen er forskellig i de to modeller. Er selskabet insolvent (negativ egenkapital), så skal det tvangsopløses, hvilket kræver skifterettens involvering. Jeg vil anbefale, at man søger sagkyndig bistand, hvis man er i tvivl omkring valg af model eller lukkeproceduren.

Omregistrering inden deadline

Deadline for omregistreringen eller lukningen er 2 år efter ikrafttrædelse, hvilket er den 15. april 2021. Har ejerne ikke foretaget sig noget på det tidspunkt, har Erhvervsstyrelsen fået mandat til at tvangsopløse de tilbageværende iværksætterselskaber. Erfaringsmæssigt kan en omdannelse eller kontrolleret nedlukning af et selskab ofte tage ½-1 år pga. tidsfrister og sagsbehandlingstiden hos forskellige offentlige myndigheder, så derfor bør du som ejer af et iværksætterselskab allerede nu tage stilling til selskabets fremtid, så selskabet kan omdannes eller lukkes inden tidsfristen i 2021.
Fjordland lønservice
Kontakt Fjordlands ekspert på Iværksætter selskaber"

Peder Grønborg

Revisor
Mail: ppg@fjordland.dkTlf.: 96153065

Erhvervsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
mail@fjordland.dk
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram