NyhederArrangementerKundecasesOm osMedarbejdereKontakt

VÆR OPMÆRKSOM PÅ DIN MOMSREGISTRERING OG MOMSINDBERETNING

Når man starter selvstændig virksomhed, er det vigtigt at få taget stilling til, om der skal ske momsregistrering eller ej. Har virksomheden momspligtig aktivitet, og er denne aktivitet af en sådan størrelse, at der er krav om en momsregistrering?? Hvis der forventes en årlig omsætning på 50.000 kr. ekskl. moms fra momspligtig aktivitet, skal der ske momsregistrering.

HVIS DU GLEMMER AT FÅ INDBERETTET MOMS?

Når man bliver momsregistreret som nystartet virksomhed, vil virksomheden normalt skulle afregne moms hvert kvartal. Hvis man glemmer at få indberettet momstal til SKAT, vil Skattestyrelsen fastsætte nogle foreløbige momstal for den aktuelle periode. I praksis kommer det til at betyde, at virksomheden fastsættes til at skulle betale 8.000 kr. i moms. Hvis man som virksomhedsejer, ikke er opmærksom på dette, kan man ret hurtigt stå med en betydelig gæld til Skattestyrelsen som nystartet virksomhed. Det er derfor meget vigtigt, at man løbende og rettidigt får indberettet momstal til SKAT, alternativt får lavet nulindberetninger, hvis der ikke har været nogen aktivitet i virksomheden.

Skattestyrelsen har mulighed for at inddrage en virksomheds momsregistrering, hvis virksomheden 4 gange i træk ikke har fået angivet moms, men det sker dog ikke altid. Nogle gange fortsætter Skattestyrelsen med at fastsætte foreløbige momstal for virksomheden.

FORELØBIG FASTSÆTTELSE AF MOMSTILSVARET

Skattestyrelsen laver ikke en foreløbig fastsættelse af momstilsvaret for en virksomhed uden, at virksomheden har fået besked herom i e-Boks. Derfor er det også meget vigtigt, at man som virksomhedsejer jævnligt får tjekket virksomhedens e-Boks, så man ikke misser orienteringen fra Skattestyrelsen om den foreløbige fastsættelse.

Hvis man på et tidspunkt ophører med at drive virksomhed, skal man huske af få afmeldt momsregistreringen, ellers vil Skattestyrelsen fortsætte med at lave foreløbige momsfastsættelser, medmindre der indsendes nulangivelser.
KONTAKT OS, VI HJÆLPER GERNE MED DIN MOMSINDBERETNING

TANJA HEDEGAARD KRISTENSEN, REVISOR

MAIL: thk@fjordland.dk
TLF.: +45 96 15 30 72

Erhvervsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
mail@fjordland.dk
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram